Menu

FÆLLES OPRYDNINGSDAG HOS ODDER IGF

image - Et tilfældig hverdagsbillede af et depot
ODDER IGF FODBOLD KOMMUNIKATION
25. juni 2019 kl. 09:50


DET ER LI' GODT GROV !!!

KAMPEN FINDER STED 29 JUNI KL 09.00-12.00

"Vi kender det alle sammen!?".
- Vi skal afsted til bold, - måske lidt fortravlet og lige på klokken, - og så kan man ikke finde sine bilnøgler eller for den sags skyld, fodboldtasken.
- Vi bliver små-irriteret, får måske sagt et par uoverlagte ord til Mutti - for du har jo travlt. 
Dine ting har på magisk vis flyttet eller gemt sig i en uorden af en kæmpe rodebunke af vasketøj, legetøj og andet sjovt (!!)

SÅDAN SER DET UD
Hos Odder IGF Fodbold oplever vi ganske tit, at de ting vi har gjort klar fra sidste træning og kamp, nu er rodet ind i andre holds efterladenskaber og rod. 
Det sker nok i alle klubber!?

Men, - Det skaber irritation, for der er jo igen træning eller kamp om et øjeblik.
- Hvad gør vi så? 
- Nå jo, vi ringer da bare til materiale chefen og himler op om, at nu igen-igen mangler der kegler, overtræksveste, bolde og hjørneflag.
For "Lasse på Tinge" er jo så rar. - Men Lasse er også snart helt uden hår, ikke mere at rive af, og hvad værre er, - snart på lykkepiller. 
- For frem for at aflevere et grønt regnskab og trække på mundvigen til et smil, er tallene i rødt efter indkøb af diverse hjælpemidler (igen.: - igen-igen) der overstiger LANGT hvad der er budgetteret til. 
Smilet ? - det er stivnet som en istap i 30 graders frost, og mundvigene hænger som en slatten slidt gammel fodbold uden luft.

COME TOGETHER - hjælp til selvhjælp.
- ALLE gode kræfter prøver derfor nu at samle trænere, ledere og andre med et oprydnings-gen til oprydningsdag, - eller oprydnings-time(r), som det vitterligt er..

OPRYDNING-DAGEN finder sted på,
Lørdag den den 29 juni kl. 09.00 - 12.00.
Vi skal hjælpe hinanden med at få lagt tingene på plads. MÅSKE, finde de ting der var væk, og MÅSKE lægge en bestilling hos samme Hr Lasse, - så alle er opdateret, og kan få en rolig og afslappet sommerferie.
- Alle vore frivillige trænere/ledere er derfor MERE end velkomne, - for som formanden siger.: "jo flere vi er jo bedre".
- Konstruktionen er enkel. 
- Vi deler os i to hold, hvor det ene hold rydder op i pumpehuset og det andet tager boldrummet.
- Vi mødes kl 9.00 ved boldrummet, Spektrum, hvor vi starter med et rundstykke og en kop kaffe, som klubben er vært for. Og jo - udveksler de sædvanlige flergangs-brugte vittigheder som vi igen gerne griner med på med et tø-hø....

OG TÆNK SIG; 
- at vi kan gå på sommerferie med rene og opryddede lokaler og skabe, KLAR til en ny clean sæson lige efter sommerferien.
Det giver smil, det giver glæde - og mon ikke også det skaber forventninger og lyst til at starte op efter sommerferien med orden i tingene? Det tror vi .. ... ....
Vi er jo kun mennesker - men det skal gå begge veje - rode ud/rydde op.....

OG - 
Det var på lørdag den 29 juni klokken 09.00 ved Boldrummet, opstart med lidt fælles guf og en kop mokka...

VEL MØDT .....

af.:
ODDER IGF FODBOLD KOMMUNIKATION
oigf-presse@sport.dk
Morten Toft

Billede.:
- et øjebliksbillede af et af vores depoter!

Luk