Menu

GODT NYTÅR med senioropstart

image
06. januar 2020 kl. 10:36

 

🛡 GODT NYTÅR
- et fantastisk spændende forår venter......

Fra Odder IGF Fodbold og OIGF Kommunikation ønskes alle medlemmer og fans af et rigtig godt og lykkebringende nytår.

Et fantastisk spændende forår venter ligefor, hvor vores næsten 900 medlemmer skal i kamp på alle plan og i alle årgange.
"Om et øjeblik" skal fodboldstøvlerne luftes igen, og sikre ligeså gode, - måske endda bedre resultater end i 2019.

Her hos Odder IGF Fodbold Kommunikation vil vi i de kommende dage, de kommende uger tage pulsen på fodbolden i Odder. Hvor er vi lige nu, og hvor skal vi hen?

⚽️ SENIOR OPSTART
Allerede på lørdag den 11.Januar klokken 13.00 er vi med, når der er der "standerhejsning" for klubbens seniorer, hvor der venter et forår der - tør vi jeg godt sige - et af de vigtigste mange år!
Hvorfor, kommer vi tilbage til de kommende dage.

Fakta er, at der er nye folk på trænersiden, og der er udskiftning på spillersiden - vanen tro.
Fodboldafdelingens Sportsudvalg blev etableret i 2019, har haft et travlt vintervindue.
Vi stiller skarpt på, hvad der sker bag de duggede ruder hvor og når beslutningerne tages!

Foråret 2020 skal vise, om klubbens flagskib i DANMARKSSERIEN kan redde sig over den røde linje. Foråret 2020 vil også vise om vores nyoprykkede Jyllandsseriehold kan bide sig fast i den nye række, hvor de venter flere spændende lokalopgør.
Vores Serie 3 og Serie 5 hold herrer vil møde udfordringer igen, hvor bredden udfordres i en moderne tid med masser af tilbud uden for sidelinjen. Det bliver spændende at se, hvor vores bredde står lige nu.

Odders bedste damehold gjorde det fantastisk i 2019. Kan de fortsætte takterne og bringe "De Blå" lidt nærmere tidligere tiders storhed, hvor det var "spinnerne" der styrede opvisningsbanen i "Parken" ved Spektrum.

⚽️ UNGDOM & FODBOLDSKOLEN med mere...
Vores ungdomsafdeling spirer bogstaveligt i bedet, og venter på at komme til at blomstre på græs i det nye årti.
Et mere end godkendt og flot 2019 skal mindst vedligeholdes, med de mange dygtige trænere og ledere.
- Kan de fortsætte med at udvikle spillere tiltag som weekend-camp med oplevelser, samvær, sammenhold og meget andet end fodbold. Vi får se...

🏆 FODBOLDSKOLEN 2019 bliver gentaget i uge 32 2020.
En rekord med over 200 deltagere fra 2019 skal følges op, og da fodboldskolen har fået en topsponsor i HESSELLUND EL, er der absolut fundament for, at vi kan lave en mindst ligeså god fodboldskole i 2020.
Tilmeldingerne "vælter" ind, og aldrig før har vi haft så mange så tidligt. Det lover rigtig godt!
PIGERAKETTEN gentages også efter en stor succes i 2019. ODDER IGF KOMMUNIKATION er med på sidelinjen og en fods-bredde indenfor når pigerne viser talent og fodbolsjov på stadion i samarbejde med DBU.
Meget mere kunne nævnes, hvor vores ungdomsudvalg faktisk godt kunne være nomineret til en pris ved SPORTSGALLA i lørdags.
Lige nu må de nøjes med at konstatere, at det faktisk går lagt over rigtig godt, hvor de mange frivillige knokler med at få "DEN BLÅ TRÅD" til at nå hele vejen rundt. Det lykkedes i 2019
Vi tror det fortsætter i 2020.

🛡 Hvad er nu "DEN BLÅ TRÅD"?
Det vil vi også snart komme ind på hvad "DEN BLÅ TRÅD" er, og hvorfor vi i det hele taget har en retningslinje, en blå tråd der viser vejen og retningen i alt hvad vi foretager os i Odder IGF Fodbold.

Vi vil også komme lidt ind under dynen på vores beslutningstagere, vores bestyrelse.
Et kæmpe arbejde udføres i maskinrummet i det daglige for at få hjulene til at dreje rundt i den rigtige retning.
Det er ikke altid nødvendigvis populære beslutninger der skal tages om det runde bord. Og efter en tid med økonomisk modvind, og lige nu ledelses udskiftning i stort antal, arbejder de folkevalgte på at styre flagskibet, fregatterne og følgeskiberne gennem storm og modvind, og sætte sejl når medvinden viser sig.

🎥 OPGRADERING AF UDSTYR.
Selvom vi er i en sparetid, har dygtige mennesker alligevel udstyret klubben med nyt udstyr.
PUMPEHUSET har fået et "facelift", med blandt skabe til alle hold. Alle hold har fået lægetasker hvis uheldet er ude.
IKKE MINDST har klubbens fået nyt VEO udstyr, så alle klubbens hold fra mindstemand til klubbens Holger Danske kan se kampene igen og få analyse af skud, afleveringer, tacklinger, hovedstød og meget meget mere....

🛡 KONTORTID, KOMMUNIKATION og - ....
Odder IGF Fodbold har i 2020 kontortid den første torsdag i hver måned i tiden 17:00 til 18:00.
Her kan du komme med forslag, kritik, ros, anmodninger - ja, alt hvad hjertet begærer, og får med GARANTI et svar - et feedback!
Odder IGF Fodbold Kommunikation er stadig for lille en størrelse til at dække alle kampe og begivenheder.
Vi mangler DIG i vores lille team til at lave artikler, tage foto, være studievært og komme med de gode ideer.
Det behøver ikke at kræve meget af din tid, ALT er velkommen.
Det kræver ingen kundskaber, bare du har viljen og lysten i dit hjerte.
Om du er pensionist, efterlønner, studerende, bedstemor eller noget helt fjerde, har ikke nogen betydning. Blot du er dig!
Kontakt os på nedenstående platforme.

📣 ET NYT ÅRTI 2020 er skudt i gang, og med Danmarksserien og Jyllandsserien til at starte på lørdag klokken 13.00 - kommer der igen kul på kedlerne, vind i sejlene - og det blå flag sendes i top til en ny sæson...

💙 Rigtig godt nytår til alle ....

af
ODDER IGF FODBOLD KOMMUNIKATION
mail.: oigf-presse@sport.dk
ansvarlig.: Morten Toft - tlf 71 94 25 00

Luk