KLUBLEGENDE LØB MED IDRÆTSPRIS
FORTJENT HYLDEST TIL KLUBLEGENDE
- Odder Kommune skulle have holdt Frivillighedsfest den 6. marts 2020, men den blev aflyst grundet corona. Nu er priserne blevet delt ud på en lidt anden måde.
. Alle, der skulle have haft en pris, blev inviteret til en mindre reception i Spektrum Odder den 9. eller den 10. juni.
Her fik de overrakt deres pris og fik den tale, som også hører med prisen.
Hver pris blev uddelt hver for sig, og der var desværre kun adgang for de inviterede.
VIGTIGT TRODS FORSINKELSE
- Selvom det er med stor forsinkelse, er det vigtigt, at alle prismodtagerne stadig bliver hyldet og fejret. Priserne skulle have været delt ud i 2020 og præstationerne går helt tilbage til 2019, men de har på ingen måde mistet deres værdi.
Måske særligt i denne tid er det vigtigt, vi stadig husker at anerkende vores mange frivillige og de, som yder de særlige præstationer, fortæller Borgmester Uffe Jensen.
ODDER IGF FODBOLD LØB MED PRISER
- Det blev fuldt fortjent Odders U14 piger der løb med en af idrætspriserne.
- Odder IGF U14 Piger, Odder IGF Fodbold
Holdet er ubesejret i liga 2, og rykket direkte op i liga 1, som er højeste niveau. Pigerne er Jysk Mester i liga 3.
Pigerne var desværre ikke tilstede ved hædersbevisningen. Der var en kamp, der skulle spilles
GENTLEMAN FIK SIN FORTJENTE HYLDEST
- Den anden prismodtager som Odder IGF Fodbold fik med hjem, var Svend Erik Nielsen.
En engageret personlighed der har sit andet hjem omkring banerne ved Spektrum Park.
- Der står Svend Erik på rigtig meget i Odder IGF Fodbold, og derfor er han et fantastisk aktiv for klubben. Med sit engagement og arbejdsiver udfører han et enormt stort arbejde for klubben.
- Formand Peter Lindberg Christensen der på bestyrelsens vegne stod for indstillingen, var ikke i tvivl om hvem der skulle modtfage den skinnende pokal!
- "Svend Erik er så meget af det, vi gerne vil stå for hos Odder IGF. På alle måder et menneske der arbejder for udvikling i flere lag. Derfor er han jo også en markant skikkelse fra næstformand i bestyrelsen, leder af sportsudvalg og en lang række andre poster hvor Svend Erik gør en forskel", sagde Peter Lindberg Christensen kort før pokaloverrækkelsen.
WOMAN BEHIND THE MAND
- Efter at have modtaget pokalen var det en glad og stolt Svend Erik Nielsen vi talte med.
- " Nu er jeg jo ikke helt ung, men jeg vil gerne gøre en forskel med det jeg nu kan", indledte Svend Erik Nielsen.
? Hvor tit er du på anlægget ?
- "Meget tit, svarede Svend Rik Nielsen promte".
- " Jeg nyder at komme på banerne. Der er mange udfordringer, men mest af alt, går jeg næsten altid hjem glad for at så meget lykkedes i vores fodboldklub. Jeg har jo Margit (Svend Erik hustru) til at gøre det store arbejde derhjemme, så jeg håber at jeg trods min alder har en god tid i klubben endnu", slutter en smilende og glad Svend Erik Nielsen.
INDSTILLINGEN FRA ODDER IGF FODBOLD lyder som følger.:
- I kriterierne for Odder IGF´s Ærespokal står der bl.a., at pokalen uddeles til en person som har gjort sig særlig fortjent ved sit arbejde i klubben/foreningen, og samtidig har udvist stort engagement, er initiativrig og er en ildsjæl – og det må siges, at det lever Svend Erik Nielsen til fulde op til.
- Svend Erik Nielsen har siden 2012-2013 siddet i klubbens bestyrelse, hvor han i øjeblikket varetager hvervet som næstformand og samtidig er han også formand for klubbens ungdomsudvalg.
- Og da klubben etablerede det nye Sportsudvalg, ja så påtog Svend Erik Nielsen sig også rollen som formand for dette udvalg.
- Svend Erik Nielsen er et fantastisk aktiv for klubben, da han via hans engagement og arbejdsiver udfører et enormt stor arbejde i klubben. Det eneste man kan frygte, er, at vedkommende forhåbentlig ikke ender med at brænde ud, da han trods alt ikke er nogen årsunge længere.
- Odder IGF Fodbold er dog utrolig glade for, Svend Erik Nielsen lægger så megen energi i sit arbejde i klubben, da klubben faktisk slet ikke kan undvære personer, som Svend Erik, der yder en så stor indsats i klubben til gavn for utrolig mange medlemmer.
- Odder IGF Fodbold kan derfor kun give Svend Erik Nielsen sine bedste og varmeste anbefalinger, og indstiller ham derfor til Idrætsrådets Odder IGF´s Ærespokal 2020
P.v.a. Odder IGF Fodbold - Formand
Peter Lindberg Christensen.
ALLE I ODDER IGF FODBOLD ØNSKER SVEND ERIK ET VELFORJENT TILLYKKE
af
ODDER FODBOLD MEDIA
oigf-presse@sport.dk
ansv.red.: Morten Toft
Billeder.: Fra prisoverrækkelse OIGF FODBOLD FOTO