Menu

LANDSHOLDSSPILLER NY TRÆNER I ODDER

image Carsten Hemmingsen og Preben Elkjær (Det er Hemmingsen t.v.)
Morten Toft
07. november 2019 kl. 21:10
Tidligere FC København spiller nu i blåt

 

LANDSHOLDSSPILLER TIL "DE BLÅ"
NY TRÆNER MED STÅL I TACKLINGERNE

Det rykker godt i selvforståelsen i den gode retning hos Odder IGF Fodbold, da vi her til eftermiddag kunne præsentere ny træner i Odder.

Det bliver den tidligere FC København, OB og AGF spiller Carsten Hemmingsen der skal svinge taktstokken for "De Blå" i Odder, når der igen fløjtes til 2020 fodbold i Odder.

Den 48-årige stål-fighter var kendt som en særdeles hård figtende herre, hvor mange modstandere slog sig på midtbanfighterens herretacklinger..
Carsten Hemmingsen nåede akkurat 100 kampe og med 9 mål til følge i FC København.

STADIG LANDSHOLDSSPILLER
-Det er blevet til flere landskampe på CV'et for Carsten Hemmingsen, og han da også stadig med i landsholdtruppen.
Hemmingsen spiller stadig på Oldboys landsholdet for Danmark.

- Og det bliver tilsyneladende målbevidst herre, der skal stå i front for "De Blå", - dog nu uden striber.
- Odder har mange unge talenter, og så er det min opgave at finde nogle bærende kræfter, der kan hjælpe de unge på vej, siger Carsten Hemmingsen, uden at komme ind på hvem de bærende kræfter mon er.
Jeg kan garantere, at mine spillere altid er i superform.
Det kommer de også i Odder.
Jeg er glad for at tiltræde i den lange pause mellem efterår og forår.
Det giver mig tid til at arbejde med den brede trup, der er i Odder, supplerer træneren (ifl HF).
At egen form stadig er i top understreges så af, at Carsten Hemmingsen spiller på det danske Old Boys Landshold.
På seniorplan blev det til 5 landskampe.

PÅ HOLD MED MICHAEL LAUDRUP
- Toppen af karrieren blev da Danmark deltog ved Confederations Cup i 1995, hvor Hemmingsen var på hold med blandt andre Michael Laudrup og Brian Laudrup.
Den tidligere OB-legende fortsætter nu i Odder, hvor udfordringen er til at få øje på med et Odderhold holder jul lige under stregen.
- Jeg får en køretur på halvanden time til Odder, men det bekymrer mig ikke, siger Carsten Hemmingsen.
Hellere køre 50 km ekstra og få det rette set-up, og det mener Carsten Hemmingsen der er i Odder.

TIRSDAG ER DET KICK-OFF.....
- Allerede på tirsdag forvarmer Carsten Hemmingsen hos Odder IGF.
Hemmingsen kigger forbi Odder og vil fortælle spillertruppen om de overvejelser han har gjort for det fremtidige arbejde, og sluute af med en let gang træning....
Odder IGF Fodbold Kommunikation satser på at få et interview i kassen der evt så bringes onsdag.
Tirsdag har vi også Sportskoordinator Frank Pedersen i studiet for at fortælle om planerne i Odder fremadrettet, og hvor Odder IGF Fodbold ser sig selv.

FRANK PEDERSEN VELTILFREDS
- Og netop den gamle Odderkæmpe Frank Pedersen er slet skjult tilfreds med den nye signing.
- "Uden at komme for meget ind på det nu, så er jeg sgu stolt af at hårdt vedholdende arbejde betaler sig", siger Frank Pedersen, sportschef i Odder..
Vi glæder os meget til at fortælle om de nye planer for Odder IGF Fodbold, og hvad der skal ske det/de kommende år.

- SE INTERVIEW I NÆSTE UGE HER.:
INTERVIEW

af
ODDER IGF FODBOLD KOMMUNIKATION
oigf-presse@sport.dk
ansv.: Morten Toft

Luk