Henrik Gudmandsen tiltræder som ny sportschef i Odder IGF Fodbold fra den 01-01-2018
I bestræbelserne på hele tiden at optimere det sportslige set-up omkring klubbens 2. divisionshold, er vi glade for at kunne fortælle, at klubbens tidligere cheftræner Henrik Gudmandsen tiltræder som ny sportschef pr. 01-01-2018.
Som nævnt bliver det først den 01-01-2018, Henrik tiltræder, hvilket skyldes, at han vil færdiggøre hans nuværende job som JS-træner i Hatting/Torsted, hvilket vi har den største respekt for.
Odder IGF Fodbold glæder sig til det kommende samarbejde og byder Henrik velkommen tilbage i klubben.