ODDER HOLDTE FEST MED POKALUDNÆVNELSER & STORSEJR I TOPOPGØR

Der var absolut ingen Halloween uhygge i "Parken", tværtimod ......
FESTLIG REKORD MED POKAL UDDELINGER
- Der var ikke megen Halloween uhygge over Spektrum Park lørdag eftermiddag. Et sæson-rekord stort publikum så Odder IGF sætte det hidtidige tophold Holstebro på plads med en særdeles flot 4-1 sejr.
Faktisk var der en fed-fed stemning på det gamle stadion, hvor små 400 tilskuere "all inklusive" havde de store smil fremme, både til fodbold og ikke mindst til årets pokaludnævnelser.
Uhygge var vendt 180grader til hygge!
TRADITION
- Uddeling af pokaler for sæsonen 20/21 for pige og drenge trænere i børne og ungdomsafdelingen samt pige og drengehold er en mangeårig tradition.
I Odder IGF Fodbold har vi mange frivillige, som yder en kæmpeindsats for at klubbens mange medlemmer får nogle gode oplevelser.
- Klubbens tidligere næstformand, blæksprutte og legende, Svend Erik Nielsen stod for overrækkelserne til klubbens udvalgte, mens sportschef Frank Pedersen overleverede pokal til årets publikumsfavorit og en stor tak og gave til afgående DS-cheftræner Carsten Hemmingsen
For sæsonen 20/21 har vi i klubben besluttet, at følgende skal modtage en pokal og hyldest for indsatsen i klubben.
ÅRETS PIGETRÆNER.:
Årets modtager som pigetræner er: Lene Voss Jensen (U12 piger)
Lene er en pige som altid møder op til træningen i godt humør og spreder stor glæde blandt spillerne og som evner at afvikle træningen med en kærlig og fast hånd. Lene er et godt forbillede for pigerne men også for trænerne omkring sig. Lene byder ind når der er brug for hjælp i klubben som f. eks da 7. klasserne fra Parkvejens Skole skulle have inspiration til træning under Corona tiden, eller da pigeraketten havde brug for hjælp. Tak for indsatsen Lene og tillykke med udnævnelsen som årets pigetræner.
ÅRETS DRENGETRÆNER.:
Årets modtager som drengetræner er: Sune Rasmussen (U12 drenge og U15 drenge)
Sune har gennem mange år været træner i Odder IGF Fodbold. Sune har med sin rolige fremtoning sat sit gode aftryk på mange drengespillere i klubben, og med sin store indsigt i de enkelte årgange, har Sune evnet at få fokus på både det fodboldfaglige som det sociale. På sin stille måde, formår Sune at stille krav og få det bedste frem i spillerne uanset niveau. Tak for indsatsen Sune og tillykke med udnævnelsen som årets drengetræner.
ÅRETS PIGEHOLD
Årets pigehold (U15-16 piger)
Pigerne i denne årgang har formået via en god træningsindsats at fungere som et hold og derved skabt gode resultater. I juni måned modtog pigerne kommunens idrætspris, lidt forskudt tidsmæssigt grundet Corona, og ved denne modtagelse blev spillerne betegnet som ”usædvanlig friske piger”, og dette udtryk er helt rigtigt både til træning og kamp. Stort tillykke med udnævnelsen som årets pigehold.
ÅRETS DRENGEHOLD
Årets hold i drengeafd. (U16 drenge liga 2)
Drengene på årets hold har gennem hele fodboldopvæksten opnået imponerende resultater, og dette skyldes blandt andet et super energisk sammenhold. Via jeres trænere har I forstået at udvikle jer enkeltvis og samtidig fungere som et sammentømret hold. Jeres indsats har betydet, at I har kæmpet jer op i liga 2, hvor I bliver yderligere udfordret både individuelt og som hold og har vist, at I også kunne tage imod denne udfordring. Stort tillykke med udnævnelsen som årets drengehold.
Har du lyst til at læse mere om pokaludnævnelserne og den flotte 4-1 i topopgøret mod Holstebro, skal du bare klikke HER
af
ODDER FODBOLD MEDIA
oigf-presse@sport.dk
Tekst til udnævnelser.: Svend Erik Nielsen
Foto.: Emma Hansen Toft