Piger og drenge i Odder tilbydes nu fodbold i fritiden

Et banebrydende projekt for de yngste med titlen ”Fodboldfritid” starter august 2016 ”Efterspørgslen har været der i lang tid” siger børnekonsulent Peter Lund i Odder IGF Fodbold ”Og vi er glade for at få muligheden for at tilbyde Fodboldfritid i 2016”
Alle børn, der synes fodbold er sejt, kan godt begynde at glæde sig. Næste år kan de nemlig få lov til at spille fodbold flere timer om dagen. Odder IGF Fodbold lancerer nemlig et nyt banebrydende projekt i samarbejde med AGF. Et fritidstilbud til piger og drenge fra 6 år til 10 år , hvor hovedaktiviteten er fodbold.
Tilbuddet supplerer de øvrige lokale fritids aktiviteter. ”Tilbuddet skal ses som et supplement til de mange andre tilbud, og nu prøver vi at byde ind med et tilbud, som flere børn og forældre i klubben har efterspurgt de seneste år”
Odder IGF Fodbold har skabt initiativet sammen med andre østjyske klubber og AGF. Initiativtagerne med AGF`s talentchef Anders Madsen som front figur har først og fremmest haft fokus på at børnene er glade, trives og bliver udfordret rent motorisk. ”Vi vil gerne være med til at skabe rammerne om et forpligtende fællesskab, som børnene kan være en del af og udvikle sig i ” siger Anders Madsen.
Peter Lund ser perspektiver i, at alle piger og drenge kan deltage i et samlet fodboldfællesskab; ”Vi bringer en klar invitation til alle børn, der er vilde med fodbold, og har lyst til at spille fodbold hele tiden - uanset hvor de er i fodboldens univers ” siger han.
Bevægelse og leg skal være en aktiv del af det nye fodboldfritid og initiativtagerne er sikre på, at det kan give en tættere kontakt til foreningslivet og et rigere foreningsliv generelt. Det nye initiativ går på tværs af køn og niveau, så det bliver fodbold for alle, uanset om man spiller i klub eller ej. børn, så skaber det også samarbejde på tværs af niveauer og køn. ”Det er helt klart et tilbud for alle ” siger han.
Når fodboldfritid starter, bidrager AGF med trænere med den nødvendige pædagogiske og faglige baggrund. Odder IGF bidrager med den lokale forankring med faciliteter og fodboldklubben som ramme.
Odder IGF Fodbold håber nu, at de fodboldglade piger og drenge tager godt imod det nye koncept, og interessen vil stige over de kommende år