Odder IGF'er udtaget til U15 landsholdet

image Sofie Harrit Nielsen-Grøn
14. juni 2017 kl. 22:17
Sofie Harrit Nielsen-Grøn er som den første kvindelige fodboldspiller i Odder IGF Fodbold udtaget til et ungdomslandshold

Efter at have kæmpet sig igennem et år med træningssamlinger og kampe i DBU regi, er Sofie Harrit Nielsen-Grøn gået videre til U15 landsholdet. Udvælgelsen er sket i konkurrence med flere hundrede håbefulde U14 piger fra jyske klubber. Sofie vogter til dagligt målet for Odder IGF’s U14 mesterrække hold. Det er tydeligt for en hver at Sofie er et ekstraordinært stort talent som altid går seriøst til opgaven og det er ligegyldigt om det er træning med hendes eget hold eller U15 drengene. Ud over at være en fantastisk målvogter er Sofie også en rigtig sød og i mødekommende pige. Evnerne som målvogter er Sofie ikke ene om i familien da storebror Mathias der også spiller i Odder IGF er, som kun 17 årig, reserve keeper på Odders 2. division hold. Stort tillykke til Sofie med at hun fortjent kom igennem nåleøjet


Luk