UNG HOLDLEDER PÅ PLADS TIL DANMARKSSERIEN
NY HOLDLEDER.:
"JEG FALDER VIST UDEN FOR NORMEN?!" ..
- Ordene er Danmarksseriens nye holdleder, der skal nurse og pussenusse omkring Odders DS-spillerne i medgang og modgang!
Der ventede således en overraskelse, da jeg fredag skulle hilse velkommen og tale med den nye holdleder for Danmarksserien om de kommende udfordringer.
For normalt er målgruppen for holdledere sådan cirka plus 60.
Men ikke her.
For her springer der en vårgrøn fyr på 20 somre ud af skabet, klar til den nye udfordringer i den nye sæson.
JEG ER FULDSTÆNDIG MIG SELV
Andy Markdal Jelsbak er navnet på Danmarksseriens holdleder, der fik papir på sit nye job i denne uge.
- "Ja, jeg blev ringet op af Svend Erik Nielsen fra Sportsudvalget for at høre om jeg ikke var interesseret.
Det blev jeg selvfølgelig glad for, men skulle lige vende det i mit hovede, da jeg også har gang i mange andre ting", siger Andy Markdal.
- "Men nu er Hr Svend Erik jo ikke lige sådan at ryste af, for allerede næste dag var han i telefonen igen, og så måtte jeg jo høste op med et ja. Så nu glæder jeg mig bare til at komme i gang", fortsætter Andy.
20-ÅRIG HOLDLEDER OG ALLIGEVEL IKKE LYSEGRØN
? - Du er jo ikke helt ubekendt med holdleder jobbet.
Er der ikke noget med du var holdleder i Odder for nogle år tilbage?
- "Jo, måske danmarks yngste", griner Andy Markdal.
- " Sammen med Jørgen Solgaard havde jeg en god tid med Odder Holdet i 2.division.
Det var vist i 2014, så der var jeg ikke så gammel".
Ellers har jeg da spillet fodbold og håndbold selv, mest som målmand - da jeg tidligere spillede fodbold i Horsens på Talentcenteret", supplerer den nye holdleder.
TRAKTORTRÆK & HØJT HUMØR.
? - Nu var du inde på, at også andre interesser "trækker" i dig?
- "Ja, jeg er jo landmand på Horskærgård, og så får man jo traktortræk sådan lidt sprøjtet ind i blodet".
Der er jo altid med højt humør, og det er nok også det jeg vil prøve at tilføre Danmarksserieholdet.
Højt humør og glæde i arbejdet - det er lige mig. Det skal sgu ikke være så surt", mener Andy Markdal.
- " Så ud over at tingene naturligvis skal være i orden, så er det vigtigt at vi har det godt sammen" lyder det rutineret fra unge Markdal.
EN ANDERLEDES UNG MAND
Da jeg spurgte lidt ind til musik, film og fritid, havde jeg nok ventet at høre noget om R'n'B, stand-up og hiphop, - men nej!
- " Jamen, jeg er til Bamses Venner, Kim Larsen og TV2, - sådan helst af det gamle musik man kan synge med på", lyder det overraskende svar fra Andy Markdal.
"Film? - ahh, det har jeg ikke rigtig tid til".
Traktoren skal jo passes og pudses, og nu skal boldene også pumpes, så min tid er besat, slutter en smilende Andy Markdal.
FLOT FYR & SINGLE
Andy Markdal Jelsbak er foreløbig på papir indtil sommer, men vil ikke afvise forlængelse, hvis alle er glade og tilfredse.
Odder får en ung flot fyr holdleder med sunde interesser, sine meningers mod - og lyst til at gøre en forskel.
Andy får debut som holdleder, når Danmarksserien næste weekend spiller sin fjerde træningskamp og møder VRI i Århus.
? - Nu hedder du jo Jelsbak.
Jeg kan huske at hver anden søndag så jeg din mor spille håndbold for Odder i 2.division sammen med Irene Jørgensen, Esther Pedersen, Birthe Forsberg, Hanne Jensen blandt andre?
- "Min mor ??, det er da min farmor", griner den unge knøs. Godt så .....
Jo, vi har fået en ung holdleder, der for alvor fik slået fast, at vi andre er i den normale hold ledergruppe rent aldersmæssigt......
Det kan godt være at Andy Markdal Jelsbak falder udenfor for målgruppen af holdledere, men jeg tror fuld og fast på, at han hæver barren i den nye sæson!
Hjertelig Velkommen.....
af
ODDER IGF FODBOLD KOMMUNIKATION
oigf-presse@sport.dk
ansv.: Morten Toft oigf-mt@sport.dk
- se mere på vores facebookside HER