Menu

BREAKING NEWS.: TIDL OB-ANGRIBER ANGREBS-TRÆNER I ODDER

image Cheftræner, Carsten Hemmingsen
Odder IGF Fodbold Kommunikation
08. januar 2020 kl. 11:48

 

4-DAGE TILBAGE
"BREAKING NEWS"
OB ANGREBSTRÆNER TIL ODDER

- Når Odder IGF Fodbold på lørdag kl 13:00 har kick-off til den nye sæson, bliver det med endnu et fynsk islæt på trænersiden.
Odder IGF Fodbold har nemlig indgået aftale med den tidligere OB'er Christian Krøll, der er ansat til at skærpe afslutningerne hos Odders angribere.

Og det er en kompetent herre der følger cheftræner Carsten Hemmingsen til det jyske.
Christian Krøll har erfaring fra OB, og blandt andre tidl. FC Fyn.
En ellers lovende fodboldkarriere fik et brat stop da "Krøll" fik den værst tænkelige dom som fodboldspiller - exit topfodbold med overrevet korsbånd.
Nu bruger den tidligere OB-bomber sin erfaring på at lære andre fodboldspillere den gyldne vej til kassen, og nu altså i Odder. STORT velkommen hertil!

TRÆNERTEAM.: STÆRKT SET-UP
I det hele taget har Odder IGF efter afgangen af trænerteamet Demontis/Olsen fået et stærkt set-up udenfor linjerne.
Den tidligere superligaspiller CARSTEN HEMMINGSEN er ny cheftræner, mens Odders egen KENNETH KRISTENSEN har fået tid til fodbold igen. Med sit store kendskab til Odders egne "Blå Drenge", vil han være den perfekte sparringspartner og trænerassistent til Hemmingsen.

AC HORSENS SUPERLIGA MÅLMANDSTRÆNER OGSÅ I ODDER.
Til at varetage målmandstræningen i Odder er der ligeledes en særdeles kompetent herre.
Peder Hansen har tidligere været tilknyttet AC Horsens som målmandstræner for ungdomsholdene samt på SportsCollege Horsens og nu AC Horsens superligatræner, bliver manden der i 2020 skal gøre Odders mænd "mellem stængerne" endnu bedre.
AC Horsens cheftræner Bo Henriksen siger om Peder Hansen.
"Peder kommer altid med stor entusiasme og energi, og det kan ikke undgå andet end at smitte af i hverdagen sammen med truppen", siger Bo Henriksen.

Og netop energi og positiv entusiasme kan sagtens være ingredienserne i den fodbold, Odder IGF skal levere når det bliver alvor den 14.marts, hvor Odder åbner det nye årti med en ultra vigtig kamp ude mod TPI, Odense.

TRÆNERTEAM 2020 NU PÅ PLADS
Hjælperne, altså trænerteamet udenfor linjerne er nu på plads, og Odder IGF Fodbold præsterer et fantastisk set-up for holdets bedste hold i Danmarksserien, Jyllandsserien og U/19 LIGA 1.

DET SAMLEDE OVERBLIK FÅR DU HER.:

DANMARKSSERIEN
Cheftræner
Carsten Hemmingsen (Tidl. Landsholdspiller, FC København, OB, AGF og Vejle)

Assistenttræner
Kenneth Kristensen (AGF, Brabrand IF og ikke mindst Odder IGF (DBU Pokalmester U/19 2018))

Angrebstræner
Christian "Krøll" Rasmussen (Tidl. OB, FC Fyn mv)

Målmandstræner
Peder Hansen (Nuværende AC Horsens Superliga)

JYLLANDSSERIEN
Cheftrænetteam
Simon Kattrup & Tobias Brøgger (tidl AC Horsens, Horsens Freja og ikke mindst Odder IGF med oprykning fra Serie 2 til Jyllandsserien)

SERIE 3 & SERIE 5
Cheftræner
Frank Pedersen

Trænere
Gustav Reimar Pedersen
Nikolaj Kock

U/19 LIGA
- følger snarest

DAMER SENIOR
- følger snarest

MT's KLUMME
- Det er et særdeles stærkt træner setup Odder IGF Fodbold kan præsentere i det nye år.
Med masser af erfaring fra den aller-øverste fodboldhylde, er der ikke rigtig nogen undskyldning for, at Odder ikke skal klare den hurdle, at forblive i Danmarksserien.
Det er tilsyneladende ren feinschmeckeri, og sammensætning af ingredienserne til den rigtige bolledej er vigtig, og den tror jeg at sportsudvalget har formået at opnå her!

Nu er det jo ikke udenfor stregerne fodboldkampe afgøres, det er også et spil om dygtighed, vedholdenhed og afgørende held.
Odder IGF Fodbold har op til sæsonen haft en voldsom afgang efter nedrykningen fra 2.division, men også nye spændende spillere kom til.
I dette transfervindue ser det så ud til, at der igen kommer udskiftning inden for linjerne (det vender vi tilbage til).
Nogle spillere vil gerne prøve sig af på et højere niveau - held og lykke til dem.
Mange andre bliver og nye kommer til, så Odder IGF Fodbold i 2020 udgave kan blive en rigtig spændende klub nu, - og ikke mindst i fremtiden.

FREMRAGENDE FODBOLDKLUB
Noget og nogen kan altid blive bedre, og sådan er det også i Odder!
Det er et "must" at flagskibet Danmarksserien kommer i smult vande, så det skal klubben satse alt på.
I en 2.division der betød nedrykning på 5 minutters overtid og skud på overliggeren i 2-2 kampen i Ålborg, var heldet ikke med "De Blå".
Efter nedrykningen og tab af over et halvt hold spillere, har tilværelsen ikke været let.
Trænerteamet omkring holdet kastede i efteråret håndklædet i ringen og er nu i andre klubber, efter en efterårssæson som gav alt for store udsving. - Og altså en plads under stregen lige nu.

Sådan behøver det ikke at fortsætte i 2020.
Fakta er, at et par spillere er stopper i Odder.
Fakta er, at nye kommer til.
Fakta er, at Odder IGF Fodbold har så meget talent i egne rækker, at vi kan være selvforsynende på store dele af holdet.
Disse unge talenter er cremen af en fantastisk ungdomsafdeling der dygtigt og vedholdende udvikler spillere og talenter af høj karat.
Dem vil vi muligvis svigte med en nedrykning, og svigte det store opbygningsarbejde klubben har udvist i mange år. Det må ikke ske!!!

Står der nu NOGLE NYE SPILLERE der kan se sig selv i den blå Odder trøje, er de yderst velkomne på lørdag kl 13:00.
Tilgang gør ikke noget - det giver inspiration.

Lørdag den 6.juni 20.20 kl 15:50 slutter Odder IGF Fodbold fodboldsæsonen i "Parken" i Odder.
Med bare 0-stilling i held og uheld, er det min vedholdende påstand, at Odder kan se sig over skulderen efter den røde streg og spille med hvor det sner' i efteråret 2020.

I MORGEN TORSDAG
Læs blandt andet - Interview med tilbagekomne træner Kenneth Kristensen.

FØLG NYHEDER OMKRING ODDER IGF FODBOLD lige HER

af
ODDER IGF FODBOLD KOMMUNIKATION
oigf-presse@sport.dk
ansv.: Morten Toft 71 94 25 00

billede.:
Odder IGF Fodbold cheftræner, Carsten Hemmingsen.

Luk